Inflationen i Kina stiger til 8,5 procent
I april er inflationen i Kina steget til 8,5, tæt på det højeste i ti år. Stigningen følger udviklingen de sidste måneder. I marts var den 8,3 procent og i februar 8,7. Det skriver AP.
Priserne er røget i vejret siden midten af sidste år, og bliver drevet op af kraftige prisstigninger på fødevarer. De er steget med 22,1 procent i april. Regeringen har forsøgt at holde prisen på madvarer i ro ved at øge udbuddet og indføre priskontrol på basale varer.
”Vi mener, at inflationen i april viser, at det er for tidligt, at sige, at kampen mod inflation er vundet”, skriver økonomerne Yu Song og Hong Liang fra investeringsbanken Goldman Sachs i en rapport til deres klienter.
Ifølge AP siger vicepremierminister Wang Qishan, at Kina fastholde den stramme pengepolitik for at forhindre inflationen i at løbe løbsk, men han annoncerede ingen nye initiativer.
Udover prisstigningerne på fødevarer er også råvarer og energipriser røget i vejret, og det lægger pres på producenterne om at at sende regningen videre til forbrugerne.
